Velkommen

Som ny spiller har du helt sikkert en masse spørgsmål og vi vil her prøve at besvare nogle af dem.

Hvem kan spille?
Alle kan spille american football – piger og drenge.

Vi har i Randers Thunder AFC spillere i aldersklasserne 
U12 (10-11 år)
U14 (12-13 år)
U16 (14-15 år)
U19  (16-18 år)
 
Vores seniorspillere hedder "Randers Rednex". Kontakt dem på "rednex@randersthunder.dk"
 
Det vil sige, at vi har spillere fra 10 år og opefter
 
Vi kan altid bruge nye spillere på holdet. I amerikansk football findes der mange positioner på banen, og vi kan altid finde en plads på holdet til dig uanset om du er lille og hurtig eller stor og tung. Træningen tilgodeser nye spillere og uanset dit niveau, finder vores trænere den placering som vil passe til dig. Du behøver dog ikke være i top fysisk form for at være med, der er fuld forståelse for, hvis man ikke kan løbe så langt i starten.
 
Amerikansk Football er en fysisk kontakt sport, så man må forvente lidt knubs og blå mærker og det er selvfølgelig noget man skal vænne sig til i starten. Man er dog rigtig godt pakket ind og nye spillere er generelt overrasket over at det ikke gør mere ondt end det gør. Der vil selvfølgelig også blive passet lidt ekstra på nye spillere i starten.

Træningen består af fælles opvarmning, og derefter træner vi teknik eller spiller de systemer igennem som vi bruger i vores kampe. Der er mulighed for at låne udstyr som hjelm og skulderbeskyttelse til træning, det eneste som du skal medbringe er godt humør og løbesko/fodboldstøvler.
Uanset om dine ambition er at blive den bedste Football spiller i Danmark, eller du gerne vil spille for sjov er der mulighed for at nå dine mål hos Randers Thunder.

Til dem som vil udvikle sig teknisk og fysisk er der mulighed for at deltage i fællestræning med dygtige trænere som hver især har deres forcer. Dette omfatter mulighed for at træne styrke- og sprinttræning med egne trænere, så du kan blive hurtigere og stærkere.
Hold dig ikke tilbage, kom og deltag i vores træning og bliv en del af Randers Thunder.
 
 
Du skal selv medbringe:
Trænings tøj - Noget du kan løbe i og som godt må gå i stykker.
Fodboldsko eller løbesko. Alt afhængigt af om vi er inden- eller udendørs.

Dette kan låne af os:
  • Hjelm
  • Shoulderpad (Skulderbeskytter)
  • Jersey til at tage uden på shoulderpaddet
 
Det forventes dog at man efter noget tid selv anskaffer sig udstyr. Der er forskellige krav til udstyr alt efter hvilken position man spiller, så snak med din træner før du bestiller. Vi kan anbefale at snakke med NFLShop.dk, som har butik ikke langt fra vores hjemmebane.
 
(§ 3 Aldersgrupper og licenskategorier)
 
Stk. 3 For deltagelse i DAFFs turneringer er fælgende alderskrav for tackle football:

1. For deltagelse i senior-rækker skal spillere være fyldt 17 år inden 1. januar i det år, turneringen begynder.

2. For deltagelse i Junior U19 -rækker skal spillere være fyldt 15 år, men ikke fyldt 19 år inden 1. januar i det år, turneringen begynder.
 
3. For deltagelse i Junior U16 -rækker skal spillere være fyldt 13 år, men ikke fyldt 16 år inden 1. januar i det år, turneringen begynder.

4. For deltagelse i Junior U14 -rækker skal spillere være fyldt 10 år, men ikke fyldt 14 år inden 1. januar i det år, turneringen begynder.)

 
Kontingent.

Kontingentet afregnes pr. halvår.
Prisen afhænger af hvilken aldersgruppe du hører til og
er følgende:

U12/U14 og U16:  850,00 kr. pr. halvår

Betalingsfristen er 1. februar og 1. august.
 
I forbindelse med kontingent afregningen i januar (eller ved indmeldelsen) skal der, udover alm. kontingent, også betales spiller licens.
Spiller licensen er noget klubben afregner med DAFF (Dansk Amerikansk 
Football Forbund - www.daff.dk) og er et krav for at spillere må spille kampe. Licensen for de forskellige aldersgrupper er følgende: U14: 200,00 kr. – U16 og U19: 300,00 kr. – Senior 450,00 kr.

Pengene opkræves via udsendt mail med kontonummer.

Indmelding.

Når du har haft en prøve time eller et par stykker og har fundet ud af at football lige er noget for dig, skal du meldes ind i klubben. Vi beder dig udfylde vores indmeldelses blanket og aflevere den til træneren.

Den kan downloades her: Indmeldelse i Randers Thunder


Spørgsmål.

Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen
til at kontakte os. Det kan være til træningen eller pr. mail: formand@randersthunder.dk

 

 
 
 
 
 
 
 
 
RANDERS THUNDER, Post adresse: Krogsagervej 2, 8960 Randers SØ, CVR. Nr. 31742080, E-Mail
sitemap | edit | powered by &Rcms